Indsats på alkoholområdet

Ved Landtingslov nr. 11 af 11. november 2000 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke kapitel 5 § 15 omhandlende nedsættelse af Alkohol - og Narkotikarådet, er der opstillet følgende:

Rådet er et rådgivende organ indenfor forebyggelse, sundhedsfremme, kontrol og behandling. Rådet skal følge udviklingen inden for områderne misbrug af alkohol, narkotika og lignende stoffer.

Rådet skal fungere som rådgivende organ for Naalakkersuisut og for de involverede departementer med følgende opgaver:

·         Opstiller forslag til mål og strategier for den samlede indsats inden for misbrugsområdet.

·         Pege på forskningsmuligheder- og behov.

·         Bidrage til indsamling, koordinering og formidling af informationer og ekspertise.

·         Udarbejde årlige rapporter/beretninger til Naalakkersuisut om udviklingen på alkohol- og narkotikaområdet og bidrage med anbefalinger til initiativer som forebygger eller nedbringer misbruget af alkohol og narkotiske stoffer.

·         Afgiver høringssvar i forbindelse med relevante offentlige høringer.

 

Alkohol og hash er de store udfordringer for folkesundheden, hvorfor områderne indgår som en del af folkesundhedsprogrammet Inuuneritta II. I Inuuneritta II beskrives det, hvordan der skal arbejdes med misbrugsområdet strukturelt, forebyggelsesmæssigt, tidligt opsporende og behandlingsmæssigt.

 

Målet er at forebygge:

·         At børn og unge starter et misbrug

·         At begrænse synligheden af påvirkede voksne

·         At reducere hash og alkoholforbruget

 

Se mere om Inuuneritta II på hjemmeside: www.peqqik.gl/Emner/Puljer/Inuuneritta/

 

Figur 10.1. Forbrug af alkohol

Kilde: Skattestyrelsen og Grønlands Statistik

 

Det samlede forbrug af alkohol kan ses i Tabel 10.

 

Behandling mod misbrug af alkohol og hash

Sundhedsvæsenet yder et offentligt misbrugsbehandlingstilbud, hvortil kommunerne visiterer borgere til behandling.

I 2012 overgik alkoholbehandlingen til Katsorsaavik Nuuk A/S efter i årevis at have været varetaget af Qaqiffik i hhv. Ilulissat og Nuuk.

 

Se mere om Katsorsaavik på denne hjemmeside: www.katsorsaavik.gl